Hvilken gamer skærm skal jeg købe?
Kvaliteten af din gaming-pc betyder intet, hvis din computerskærm er dårlig. For selvom din CPU kan trække 4K-spil, betyder det ikke, at din gamer skærm kan vise det. Det er altså ikke ligegyldigt, hvilken pc-skærm du vælger. Og derfor har vi lavet denne guide! Læs med, og få gode råd til spillehulens næste investering.
Gaming-verdenen er helt enorm. Og der er masser af forskellige udstyr, som alle forhandlere påstår er et must have til dine spillehule. Derfor er du ikke alene, hvis du føler dig lidt overvældet.
Men med denne artikel guider vi dig sikkert igennem købet af en lækker skærm til din gamer computer. Så kan du snart komme i gang med at spille alle dine yndlingsspil med de højeste kvalitetsindstillinger. Og det vil gøre hele din spilleoplevelse langt bedre!
Vælg en hurtig responstid og det rigtige antal hertz
I kampens hede er det vigtigt, at du kan reagere hurtigt. Og står du over for fjenden i Call of Duty, har du ofte kun få sekunder til at trykke på aftrækkeren. Derfor er det altafgørende, at både dine computer og skærm kører som smurt. For lagger spillet bare en lille smule, kan det betyde forskellen mellem sejr og game over.
Af den grund er det en god idé at tænke over dine nye gaming-skærms responstid. Jo lavere responstid, jo hurtigere opdaterer skærmen. Hvis du spiller FPS-spil, bør du vælge en responstid på 1-2 millisekunder. Og du bør aldrig investere i en skærm med en responstid på over 5 millisekunder.
Derudover skal du også tænke over antallet af hertz. Det viser nemlig også noget om, hvor hurtigt billedet opdaterer. Og her er en gamer skærm med 144 Hz en god investering.
Gå efter en gamer-skærm med høj opløsning
Opløsningen er et andet aspekt, du gør klogt i at tænke over. Det kaldes også resolution, og det fortæller noget om antallet af pixels. Jo højere opløsning, jo bedre en billedkvalitet, og jo bedre indlevelse.
Skærme med 1080p og 1440p er standard på markedet, og de fungerer godt til de fleste spil. Men hvis du gerne vil have 4K, skal du gå efter 3840 x 2160. Her er det også vigtigt at have en gamer computer, der kan trække så høj en opløsning. Ellers er pengene spildte. Så tjek lige din computers grafikkort, inden du køber en gamer skærm med 4K.
Køb den bedste skærm til dine gaming-behov
Der findes ikke én gaming skærm, som er den bedste for alle gamere. Det er nemlig et meget individuelt spørgsmål. Det kommer an på dit budget, dine spillevaner og din computer.
Men vi har nu opridset grundprincipperne, så du kan foretage det bedste valg til dine spillebehov!